Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderForeningerLydum mølleHvorLydum Mølle´s rapporterLydum Mølles historieMølle NytOm Lydum MølleRenoveringsplanTilstandsrapportMereLydum ForsamlingshusLydum KirkeOm Lydum sognBåltalerBoligKontakt
Lydum
Foto: Herman Høj

Lydum gamle skole ønskes nu solgt.

Arvinger ønsker at sælge dette spændende sted i Lydum midtby.

Lydum Gamle Skole til salg

 

Investeringsejendom, mindre erhverv, udlejnings- eller kursusvirksomhed? Familiekollektiv eller kunstnerisk beskæftigelse?

 

Ejendommene består af 4 matrikler i Lydum, 6830 Nr. Nebel, som ligger ved siden af hinanden, og som af tidligere ejer er blevet brugt til privatbolig, værksted/atelier og ferieudlejningsvirksomhed. Mulighederne er mange og alle ejendomme er velholdte med nyere tag og vinduer. Der er desuden foretaget løbende reparation af de udvendige murværk, og indvendigt er alle ejendomme renoveret efter år 2000.

Et overblik over ejendommene

  • LYDUMVEJ 95, 6830 NØRRE NEBEL (3 lejligheder samt en gymnastiksal og et stykke land. Var tidligere en skole)  
  • LYDUMVEJ 93, 6830 NØRRE NEBEL (Villa samt større separat bygning med værksted/atelier samt havepavillon med indbygget strøm. Var den tidligere forstanderbolig for ovennævnte skole. Dette var tidligere ejers private hjem)
  • LYDUMVEJ 83, 6830 NØRRE NEBEL (Villa, tilkøbt i 2005)
  • LYDUMVEJ 84, 6830 NØRRE NEBEL (Villa, tilkøbt i 2008)  

Der har været lejeindtægter på 125.000 kr. i 2017 og 200.000 kr. i 2018, men ingen i 2019-2020, da tidligere ejer, Inge Helle Jespersen, stoppede udlejning pga. sygdom.

De samlede ejendomme indebærer nogle gode muligheder for køber (udlejningsvirksomhed, familiekollektiv, ”oldekolle” etc). Hvis køber kun har interesse i Lydum Gamle Skole (nr. 93 og 95), er der mulighed for at fravælge de separate villaer på Lydumvej 83 og 84 mod nedslag i prisen.

 

Kontantpris, i alt (vurderet af mægler): kr. 2.990.000

 

Historisk om skolen

Efter at Lydum skole blev nedlagt i 1970 fungerede den i mange år for et taxa-firma, der nu kørte børnene til Nr. Nebel Skole. Derefter ejede Poul Buus skolen i mange år, hvorefter Inge Helle Jespersen (vores mor) købte stedet i 2000. Aktive gamle elever indbød i 2010 ca. 250 tidligere elever til ”40-års jubilæum for Lydum Skoles nedlæggelse”. Der mødte ca. 150 engagerede gamle elever op denne dag (se link for artikel fra JV 2010: https://jv.dk/artikel/den-yngste-elev-fra-lydum-skole-er-fra-1962)

 

 

Skolens fremtid

Både sælger og borgere i Lydum ønsker - hvis muligt - at bevare stedet som et ”aktivt sted”. Her et par ideer til hvilke muligheder, der er i ejendommene som inspiration:

 

  • Oldekolle/familiekollektiv/kollektiv
  • Sommerferieudlejning (3 lejligheder + 3 huse)
  • Bed & Breakfast
  • Almindelig udlejning
  • Cafe/biograf/festsal
  • Værksted
  • Atelier/udstillingslokaler
  • Hvis man sætter et hegn op, kan man have heste
  • Mindre virksomhed af forskellig type
  • Der er desuden 3 godkendte byggegrunde på et tilstødende stykke land, som tidligere ejer købte af Varde Kommune for ca. 10 år siden, som kan indgå i en handel

Lydum er en lille by med et aktivt foreningsliv (stadion, Lydum Mølle, forsamlingshus, fællesspisning m.v.) og har netop lavet fælles Udviklingsplan sammen med Kvong og Lunde (TREKLØVER VEST Landsbyklynge). Se www.lydum.dk

 

Hjemmeside Lydum Art Center

Virksomheden Lydum Art Center, som primært bestod i ferieudlejning, blev drevet i ejendommene af Inge Helle Jespersen fra 2007-2019. Herunder links til 5 af de 6 beboelsesejendomme. I nederste højre hjørne af hver enkelt side er der et link, ’Bildergalerie’, som fører videre til flere fotos inde fra den pågældende bolig.

https://www.lydumartcenter.com/ferienhaeuser/lichtblick.html (Lydumvej 93, hus/privat hjem. 230 m2)

https://www.lydumartcenter.com/ferienhaeuser/orchidee.html (Lydumvej 83, hus. 110 m2)

https://www.lydumartcenter.com/ferienhaeuser/freiraum.html (Lydumvej 95 st.th, lejlighed. 120 m2)

https://www.lydumartcenter.com/ferienhaeuser/blumenmeer.html (Lydumvej 95 st.tv, lejlighed. 75 m2)

https://www.lydumartcenter.com/ferienhaeuser/lichtermeer.html (Lydumvej 95 1.tv, lejlighed. 110 m2)

 

 

Med venlig hilsen

Line, Kristian og Anne.

Kontaktinfo:

Anne Helle Jespersen

annehelle@gmail.com

29822360

 Kristian Langelund Helle Jespersen

kristianhj@gmail.com

29727240

 Line Helle Jespersen

linehelle@yahoo.dk

93302418

Matrikelkort over ejendommene i Lydum 

 

 

 

 

 

 

Matrikelkort over ejendommene i Lydum (Google Maps)

tirsdag 17 mar 2020 - Herman Høj