Lydum Mølles Historie

Forord udarbejdet af Benny E.Jakobsen

Fortællingen om Lydum Mølle bygger på oplysninger og fortællinger, dels hentet fra " en lille historisk beretning", skrevet af ingeniør Jakob E.Jakobsen, søn af R.P.Jakobsen. I bogen " fra Ribe Amt " er hentet en fortælling skrevet af Civilingeniør Evald Brønd, som er søn af Katrines søster Everine.

" Bryllup på Lydum Mølle" er hentet fra Gudmund Bentsen´s fortællinger. Der er hentet oplysninger fra en fortælling skrevet af Elmontør Kaj Rasmussen, som var ansat på Lydum Mølle fra 1.maj 1953 frem til midt i 1970erne.

Jeg har forsøgt at fortælle om oplevelser, jeg har haft gennem min opvækst, arbejde, og ejerskab af Lydum Mølle.

Lydum Mølle

Lydum Mølle nævnes første gang i historien år 1347, hvor den tilhørte Ribe-Bispen, til reformationen 1536, er derefter under forskellige ejere og i 1660 lagt øde under svenske-krigene, men frem til år 1765 under Lydumgaard.

År 1768 solgt til Chr.Bech, og overtaget af sønnen i 1807. I 1809 bygger han efter den tid , et anseeligt stuehus, som stadig er der. I nordgavlen er der en marmortavle med inskrepsionen " Ulrik Adolf Bech, Barbara Marie Bech, vort hus og hvad deri er O Herre fra ulykke fri Bygt attenhundredeogni ". Møllen er i Bech Hansen familiens eje i ca. 100 år.I 1903 , den 20.Nov. skal Bech Hansen have en datter gift, til den lejlighed er der opstillet et telt i møllegården hvor en pære forsynet med elektrisk strøm, tændes for første gang midt under bryllupsfesten og der går et gib gennem gæsterne, som ikke tidligere har set " Det Hvide Lys ".

Men inden dette kunne lade sig gøre er der selvfølgelig installeret elektricitet i Møllen, et 65 volt anlæg med dynamo og batterianlæg. Anlægget installeres af Gudmund Bentsen fra Vallekilde.

Men dette er historien for sig selv. I Vejen var en forsøgsmølle, hvor Prof. La Cour underviste. Dette var et kursus for ejere og passere af små El-værker . Kurset var som regel besøgt af 10-12 deltagere, der enten selv ville anlægge et lille Elværk, eller skulle passe et sådant.Bl.a var der en møllersven fra Lydum Vandmølle ved Nr.Nebel, som skulle passe det El-værk der skulle installeres på Møllen. La Cour underviste i elementære elektricitetslære, Ohms Lov, forholdet mellem strøm, spænding og modstand og om de kemiske processer der foregår ved ladning og afladning af en akkumulatorcelle, princippet i en dynamo - altså elektricitetslæren, der er betingelsen for at forstå, hvad det er der foregår, når man sætter et elværk i gang og skulle holde det i drift - lidt kemi og lidt fysik - praktisk omgang med petroleumsmotor som drivkraft for dynamo ved opladning af akkumulator, med kontrol af syremåler og opmærksomheden henvendt på gasudvikling i cellerne og farveændringen af akkumulatorpladerne og afladning .

Gudmund Bentsen

Ved kursets slutning kommer Prof. La Cour hen til Gudmund Bentsen , spørger ham om han ikke ville installere det lille lysanlæg på Lydum Mølle for Møller Tue Bech Hansen, for nu er de jo maskinsvend og kan lave de nødvendige transmisioner i Møllen og de har været hjælpemontør ved el-værket i Vallekilde, så det kan de nok klare. De nødvendige el-materialer til installationen - dynamo og akkumulator skal nok være til stede i tilstrækkelig omfang, så det er bare at montere det hele og sætte det igang, så klarer Jens Møllersvend resten. Allrigt, Gudmund Bentsen gik i gang som installatør af Lydum Mølles el-værk med møllersven Jens Hansen som hjælpemontør for så vidt hans tid kunne blive til det. Anlægget skulle være i drift inden 20.nov, da Tue Bech Hansen den dag skulle holde bryllup for sin ældste datter, og så skulle der altså være lys på Møllen og gildestedet i gården. Lydum Mølle var dengang en større landbrugsejendom med tilhørende købmandshandel og mølleri. Der skulle installeres foruden dynamo, transmissioner med vippeforlag og La Cour Nøgle, akkumulator og strømtavle. Ca. 60 lampesteder.

Gudmund Bentsen skriver videre:

Det var altså mit første El-værk, selv om jeg ikke var entreprenør, hvilede arbejdet og dets udførelse, færdiggørelse, og driftsmæssig fuldt på mig. Det var et meget fornøjelig og interessant stykke arbejde. Og samtidig en oplevelse af rent menneskelig art. Jeg kom i livlig forbindelse med egnens befolkning fra møllersvend Jens, Landposten Jens Høj, snedker Weis, møllerfamilien, nabofolkene på Lydumgård, Degnen i Lydum og sognepræsten i Nr.Nebel - Lydum  pastor Moes  - og da bryllupsdagen oprandt den 20.nov for øvrigt med de fleste af Lydum sogns beboer, da næsten alle var med til brylluppet der stod på i samfulde 2 døgn. Et rigtig gammeldags bondebryllup med spillemænd i gården fra morgenstunden.

Bryllup på Lydum Mølle 20.11.1903

Stort telt i Møllegården . Musik med viol,klarinet, basviol og fløjte på gårdspladsen med et frisk nummer for hver vogn med bryllupsgæster der kom til stor frokost på formiddagen. Kl. halv to opstilling til kirkemarch: først musikken, dernæst ungdommen par om par, dernæst brudeparret, dernæst de ældre par om par i march fra Møllen til kirken. Ankommet til kirkegårdsparken gik musikken til siden men fortsatte med musikken. Ungdommen danner espalier fra kirkegårdsport til kirkedør.Brudeparret fortsætter med de ældre ind i kirken, ungdommen følger efter. Kirken fyldes til sidste plads. Efter vielsen er der ofring i koret til præst og degn. bruden sidder på øverste kirkestol med et silkeklæde i skødet og modtager heri sit offer af hele følget. Der blev en klat penge i klingende mønt. Hjemad gik det ligeledes i flok og følge, først bruddeparret, så de ældre og så ungdommen alle par om par. Bryllupsmiddag i teltet, kaffen i hjemmet og derefter dans i teltet til den lyse morgen. - Og så var der elektrisk lys over det hele ude og inde, aldrig set før i Vestjylland.

Lydum Mølles elværk blev bygget som et 60 volts anlæg med transmission med remtræk fra møllens store stjernehjul ( med trækamme ) til vippeforlag og dynamo - denne var en 3 HK T.B.T. dynamo.  Jeg besøgte Lydum Mølle i 1920, elværket var da udbygget med turbine som havde afløst det gamle underfaldshjul, og der var udvidet på hele anlægget også med luftledningsnet til nærmeste opland.

Bech Hansen beslutter at Møllen skal sælges, selv gården og købmandsforretningen beholder han. Møllen fremstår nu som meget velholdt og den bliver solgt til en Andersen, som har den nogle få år, så sælges den igen til en Bendix Jensen , som ligeledes kun ejer den i få år. Men de to ejerforhold har Møllen ikke haft godt af , den er nu meget misholdt, og ligner nærmest en ruin.

R.P.Jakobsen

Møllen sættes til salg gennem en annonce i avisen, denne annonce bliv læst af en murermester som er bosiddende i Sønder Vissing. Denne murermester ved navn R.P Jakobsen drev en murerforretning med 10-12 ansatte, men på grund af 1.Verdenskrig kunne han ikke engang skaffe arbejde til sig selv. Depressionen tegnede ikke til at der ville blive noget arbejde indenfor murerfaget i de næste år.R.P.Jakobsen tog kontakt med sælger om evt. køb af møllen og besigtelse ad denne. Han tog med toget ud til det barske vesten, og hvad så han så her: En gammel forfalden vandmølle hvor der kun var et beboeligt rum, rotter og mus var der nok af, men han så mulighederne i vandkraften, man kunne starte med det gamle vandhjul, og med de gamle næsten udtjente maskiner. Det næsten nybyggede hus i Sønder Vissing blev solgt, og de penge han fik for dette udmærkede hus, som stadig kan ses, skulle være delvis startkapital i Lydum. For anden gang rejste R.P.Jakobsen med toget fra Sønder Vissing til Lydum, men denne gang havde han familien med. Nu skulle de ud til eventyret og til arbejde. Om det blev et eventyr, er der nok forskellige meninger om, men det blev i hvert fald til arbejde, ja meget arbejde.  R.P.Jakobsens kone hed Katrine. Da hun så møllen første gang, blev hun meget ked af det. Hun kom med de to små børn: Dagny på 2 år og Ivan på 3 år til et hus, hvor kun et rum var beboeligt, og så midt i vinterens kulde. Men Katrine besluttede sig for at blive i Lydum Mølle, og det sparsomme bohave, blev i en kraftig snestorm og med gammeldags hestevogn, hentet på Sønder Vium station.