Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderComevisitForeninger-kirkeLydum MølleHvorKontakt Lydum MølleLydum Mølles historieMølle NytSponsorerErhvervMereLydum ForsamlingshusLydum KirkeOm Lydum sognBåltalerKontaktHvorLydum Mølle´s rapporterMølle NytOm Lydum sognRenoveringsplanSponsorer
Lydum Sogn beskrivelse.
Smuk og forskelligartet natur med den rolige å, der snor sig gennem sognet
Default image

Læs mere om den kulturhistoriske udvikling,  landskabet i dag,

offentlige planer og lokalsamfundets muligheder,
Hvad sker der i Lydum ?,  Lydum, et velfungerende landdistrikt ?


Lydum - et sogn i Vestjylland
 

Vindens tone er en del af Vestjylland. For mig er den en del af min barndom. Blæsten som giver de vestjydske landskaber mæle. og liv, piber i marehalmen, hvisker i lyngen, brummer i husåbninger og synger i telegraftrådene. Man kan ligge på en vestjydsk grøftekant og lytte til den evige blæst, man kan lytte i timevis…

Knud Sønderby: Blæsten i Vestjylland (i: Danmarkskortet, udvalgte essays om landskaber og mennesker, 1970)

Lydum sogn ligger i det nordvestlige hjørne af Ribe amt, det er en del af Blåbjerg kommune, og det er det mindste sogn i Vester Horne herred med et areal på kun 1336 ha.

Geomorfologisk er Lydum sogn typisk for beliggenheden på Varde Bakkeø med udjævnede morænelandskaber fra næstsidste istid. Sognet dels begrænses af, dels gennemskæres af smeltevandsfloddalen, som Lydum Å i dag løber i.

Den geologiske dannelse forklarer både terrænets overvejende flade og jævne former med skråninger ned mod ådalen, og sognets jordtyper, der varierer fra finsandet jord mod øst, grov lerblandet sand i den centrale del til grov sandblandet ler i nord og syd. Ådalens og Birkkær enges humusjord er aflejret på smeltevandssand.

Sognet skråner mod vest, idet det højeste punkt er 30 meter over havet ved Klåhøje i sydranden af Lydum Plantage, 21 meter ved Kobberbjerg (Kobbelbjerg) nord for Hekkenfeld og helt mod sydvest i Rærup kun 5 meter over havets overflade.

Beliggenheden tæt på den jyske vestkyst, de geologiske dannelser med relativt gode jorder, åens tilstedeværelse, vandføring og store fald mod vest er grundlag for sognets kulturhistoriske udvikling helt frem til i dag.

 

 

Den kulturhistoriske udvikling

Fund af flintepile og anden småflint fra ældre stenalder ved en plads nær Lydum Å er de tidligste spor af menneskelig aktivitet i området. Ved Frisgårde er der fundet en tyndnakket stenøkse, men det er antagelig først med enkeltgravskulturen, at Lydum sogn er blevet fast beboet. I Rærup er der fundet stensætninger, ildsteder, kar o.l. fra yngre stenalder, mens der spredt i sognet er fundet enkeltgravsfolkets økser, ligesom mange små gravhøje stammer fra den tid.

I den (gen)opdyrkede hede (Øster Hede) øst for (kirkebyen) Lydum kendes beliggenheden af adskillige bronzealderhøje, hvoraf flere er velbevarede og af anseelig størrelse. Der er kun få bebyggeIsesspor fra tidlig bronzealder, men der er fundet mange spor af bopladser, arbejdsmarker (digevoldinger) og gravpladser fra slutningen af bronzealderen og jernalderen på plateauet nord for og ned ad skråningen mod Lydum Å. Fund fra romersk jernalder viser, at byen Lydum (af Lidium, "hjemstedet på kanten, skråningen") er opstået på den tid som en mindre bebyggelse.

Fra begyndelsen af middelalderen og frem til afslutningen på udskiftningen i 1794 bestod sognets bebyggelse af herregården Lydumgård, kirken, Lydum Mølle samt af samlinger af gårde og huse (se nedenfor vedr. antal gårde/huse/beboere mv.) ved Sønder Lydum, Frisgårde, Hede (nu Nørgårde, Nørre Lydum), Hekkenfeld og Rærup.

Lydumgård er en af Varde syssels ældste herregårde, og den har sandsynligvis eksisteret siden Valdemarstiden i 1200-tallet. I århundreder var den ejet af adelsslægten med navnene Munk og Lange, men fra midten af 1600-tallet har hovedgårdens historie været mere omtumlet. Skiftende ejere, misligholdelse, vanskelige betingelser mv. har bl.a. givet stof til "gode lokalhistorier" om stovte, ja ligefrem trodsige bønders modstand mod herremænd. En sammensværgelse mod og mord på den værste "opkomling" til herremand, Jørgen Jensen Bramming, skete i 1702.

Lydum Å har øst for byen og for Lydumgård været reguleret og opstemmet i mere end 800 år for at udnytte vandkraften til den mølle, som i århundreder var et vigtigt aktiv for Lydumgård og stadig er det for sognet.

Lydum kirke (skib og kor) er bygget i romansk tid (år 1000-1050) og tårnet sandsynligvis i unionstiden (1375-1523). Kirken lå i flere hundrede år alene på bakken, men omkring 1740 skete opførelsen af den første skolebygning, og ved Lydumgårds udparcellering slog "udflytterne" sig ned i "kirkebyen". Byen "Hede" (Nørre Lydum) bestod af gårde, som blev anlagt på hede, der var opdyrket allerede i begyndelsen af 1300-tallet.

Gårde og huse fra før ca. 1800 var snævre, lave bindingsværkskonstruktioner med lerklinede vægge. Ingen af disse bygninger eksisterer i dag. Efter 1800 blev der bygget grundmurede bygninger. Bortset fra kirken er Lydum sogns ældste bygning i dag Lydum Mølle fra 1809.

Lydum sogn blev regnet for at høre til de bedre landbrugsområder på egnen, ikke mindst pga. "de fortræffelige enge langs Lydum-Aae" (C. Dalgas, 1830). Sætningen "eng er agers moder" gav dengang god mening. Selv om Lydum var et rent landsogn, levede man ikke bare af landbrug. Der blev ikke blot handlet stude, men også strikket, vævet, uddraget farvestoffer, snoet reb, drejet lerpotter mv. Særligt efter udskiftningen blev mange gårdmænd og husmænd håndværkere: Tømrer, murer, smed, hjuler, skrædder, væver og skomager.

Med udskiftningen spredte gårdene sig ud over hele sognet. Bebyggelsesmønstret i landskabet har stort set ikke ændret sig siden (matrikelkort 1819 og nutidigt kort) bortset fra, at der ved udstykning og opdyrkning af hede er kommet enkelte gårde og huse til, og andre er forsvundet. "Moderne" jordforbedring blev påbegyndt meget tidligt. På den gode jord i Rærup (dem der havde råd!) mergler man allerede før 1850 (Pastor Stampe, 1856).

Det er overvejende perioden fra begyndelsen af 1930erne til vore dage, der har givet det landskab, vi kan se i dag. Som de fleste steder i Jylland blev der i 1930erne og 1940erne drænet, anlagt plantager (Nørre Lydum Plantage og Øster Plantage) og plantet mange km læhegn af fortrinsvis sitkagran. Siden 1980 er der i flere omgange gennemført kollektive læplantningsprojekter med udskiftning af hegnene til overvejende flerrækkede løvtræshegn, der i dag danner sognets og egnens hegnslandskab (Hedeselskabet, De danske Plantningsforeninger, pens. gårdejer Henry Andersen, Lydum).

Nogle gårde er i de seneste årtier blevet stærkt udbyggede, andre er nu fritids- /hobbybrug eller nedlagte som landbrug, således at der i dag kun er ti fuldtidslandbrug (egen optælling/samtale med landboforeningens formand Hans Møller).

"Kirkebyens" vækst begyndte for alvor i slutningen af 1800-tallet. Andelsmejeriet blev bygget i 1885, en ny skole i 1916 og flere huse kom efterhånden til, stærkest i perioden 1930-1950. Husene blev opført af et voksende antal lønmodtagere (telefoncentralbestyrer, chauffør, tromlefører, arbejdsmand, mejerist, kirkebetjent mv.) som "aftægtsboliger" og som boliger/forretningslokaler for håndværkere og handlende (brødudsalg, cykelhandler, slagter, frisør, smed, tømrer, maskinhandler, lillebilforretning, købmandsforretning m.fl.).

 

I anden halvdel af 1800-tallet så mange forskellige foreninger og sammenslutninger dagens lys. Fællesskabstanken (andelstanken) voksede frem, og "at løfte i flok" kom på mode. De fælles bestræbelser var/er jo til gavn/nødvendige for alle. Bl.a. Hanne Tanvig giver i "Rural Policy at a Crossroads in Denmark" (2004) udtryk for den opfattelse, at netop den enkeltes gavn af fællesskabet både var og er en særdeles vigtig årsag til andelsbevægelsens opståen.
Sammen med nabosognene oprettedes i perioden 1860-1896 en brandkasse (brandforsikring), en sparekasse og en landboforening. I Lydum sogn stod det første andelsmejeri klar i 1885, og i årene derefter opstod en lang række foreningen Husmandsforeningen (1904), forsamlingshuset (1908), ungdomsforening (1912) og bibliotek ("Lydum folkebogsamling"(1916), først egentlig forening i 1940).

De seneste årtiers udvikling i Lydum sogn er sammenlignelig med tilsvarende små landsbysamfunds. Siden 1970erne og til i dag er mejeriet, skolen, købmands- og andre dagligvareforretninger samt smedje/maskinhandel forsvundet. Der er i sognet stadig flere erhvervsvirksomheder og dermed arbejdspladser: To tømrerforretninger, elektriker, mekaniker, entreprenør-forretning, maskinstation, systue/design og ti fuldtidslandbrug. I den gamle skole arbejder nye ejere på at skabe rammer for "Lydum Art-Center" - en plan for et center for kunst/kunstnere.

Den kollektive trafik er begrænset. Ribe amt/Ribe Amts Trafikselskab har reduceret den til stort set kun at betjene skolebørn til folkeskolen i Nr. Nebel og gymnasiet/andre ungdomsuddannelser i Varde/ Esbjerg/Tarm/Skjern.

År

Antal

gårde og huse

Antal

indbyggere

1661 37 200
1688 41 210
1769 37 245
1787 40 234
1801 61 292
1850 55 384
1905 85 393
1921 91 410
1955 119 486
1992 124 342
2002 122 330

Bebyggelse og befolkning i Lydum sogn i perioden 1661-2002. Kilder: 1661-1955 fra "Nr.Nebel og Lydum sogne", 1992 og 2002 fra Folkeregistret, Blåbjerg kommune og "Spørgeundersøgelse", Lydum sogn 2002, "Lydum Fællesråd".

 

 

Landskabet i dag

Lydum sogns landskab i dag er et resultat af geologi og kulturpåvirkning (jf. ovenfor), og i det følgende gives en områdeanalyse, der er gennemført med det formål at beskrive og forstå landskabets karakter. Områdeanalysen består af processerne områdeinddeling, områdebeskrivelse og områdevurdering. I forbindelse med processen områdevurdering ændrer analysen karakter i retning af værdianalyse, som kan give svar på "Hvad i dette område er -i relation til den stillede opgave - værdifuldt og bevaringsværdigt eller dårligt og problematisk" (Per Stahlschmidt, 2001).

Sognet inddeles i nedennævnte delområder/landskabstyper, hvor inddelingen hviler på en vis grad af skøn, da der visse steder er flydende overgange, fx mellem agerlandskab og dallandskab/enge, jf. bilag 3.

1. Agerlandskaber

2. Bebyggelse

3. Dallandskab/enge

4. Skov/plantager

5. Vandløb

 

Ad l. Agerlandskaber

Karakteristik: Agerlandskabet er karakteriseret ved bakkeøens overvejende flade og jævne former i sognets nordlige og vestlige dele. I den østlige del skråner landskabet ned mod ådalens enge. Som helhed skråner landskabet mod vest. Jordtypen varierer fra finsandet jord i øst til sandblandet ler i nord og syd.

Særlige kvaliteten De mange læhegn i agerlandskabet er fortrinsvis orienteret i retningen nord-syd. Hegnene, plantagerne og forskellige småplantninger danner tilsammen et fint, biologisk netværk. Hegnene giver overskuelige "kulisser", og orienteringen bevarer samtidig de gode udsigter over ådalen, som specielt forekommer i den østlige og centrale del af sognet. "Kulturhistorien", repræsenteret af flere bronzealderhøje, fremstår tydeligt i "kulisserne".

Stabilitet: Agerlandskabet vurderes som forholdsvis stabilt. Den landbrugsmæssige udnyttelse af jorderne har meget længe været intensiv og vil sandsynligvis også være det i fremtiden. Der har dog gennem tiden været ændrede ejendomsstrukturer/marker (kort ca.1820). Hegnene, som indtil ca. 1980 var nåletræshegn, er nu overvejende løvtræshegn. Afstanden mellem hegnene er samtidigt øget og landskabet derved åbnet mere.

Sårbarhed: Ændringer i dyrkningsmetoder/afgrødevalg kan ændre landskabets åbenhed, fx har ændringen fra roe- til majsdyrkning lukket af for udsigter i dele af sommerperioden. Eventuel skovrejsning på det af amtet udpegede skovrejsningsområde på "Østerhede" vil lukke for sognets bedste udsigter.

Ad 2. Bebyggelse (omfatter Lydum by)

Karakteristik: Det meste af byen ligger højt - som navnet siger "på skråningen" - og er i landskabet tydeligt markeret af kirken. Den består af 54 enfamiliehuse på begge sider af "hovedgaden" og langs vejen ned mod møllen. Husene er overvejende fra midten af 1900-tallet, enkelte nyere eller ældre. Der er nu ingen butikker eller andre servicefaciliteter, men enkelte håndværksvirksomheder, et forsamlingshus og et "Artcenter" i den gamle skole. Helt nede ved åen ligger Lydum Mølle.

Særlige kvaliteter: Byen er lille og overskuelig. Det sociale liv fungerer overvejende godt, og det omgivende landskab og dets muligheder ligger lige uden for døren. Området ved Møllegården og åen er både landskabeligt og kulturhistorisk set meget tiltalende og betydende for sognet, og det har i århundreder været et væsentligt samlingssted for sognets beboere.

Stabilitet: Bebyggelsen vurderes at være stabil - måske lidt for stabil, idet mulighederne for nybyggeri er meget begrænsede (jf. nedenfor).

Sårbarhed: Den forholdsvis gamle boligmasse skal, som de omgivende haver, vedligeholdes. Fraflytning/manglende "seriøs" tilflytning har i perioder i de senere årtier betydet, at huspriserne har været og er lave. Enkelte boliger er opkøbt af et boligselskab, som lejer ud til "svage" tilflyttere, der ikke har øje for vedligeholdelsens nødvendighed.

Ad 3. Dallandskab/enge

Karakteristik: Engarealerne langs Lydum Å består af tørvejord i varierende tykkelse, aflejret på sand. I sognets østlige del er grænsen mellem agerlandskab og eng skarpt markeret ved en skrænt, i den vestlige del er der ingen tydelig overflade-markeret overgang. I den østlige del af ådalen er der begyndende tilgroning og forsumpning, mens den vestlige del er afgræsset eller dyrket.

Særlige kvaliteter: Engarealerne i dalbunden, i længderetningen øst-vest, er synsåbne og giver en kontrast til det omgivende hegnslandskab. Engene har særlig flora og fauna og har stor betydning som biologisk korridor i agerlandskabet

Stabilitet: Engene er stabile. Århundreders beretning om ådalens gode engarealer vidner om det, ligesom det fremgår af kortmaterialet fra ca. 1820.

Sårbarhed: Manglende landbrugsmæssig udnyttelse (græsning/høslet) vil medføre tilgroning af engene.

#################  BILLED MANGLER!!!! ###########

»De fortræffelige enge langs Lydum-Aae« (citat C. Dalgas, 1830). Lydum å og enge vest for Lydum Mølle. Engarealerne bliver her afgræsset eller høstet. Ved tøbrud og i regnfulde perioder oversvømmes dele af engene.

4. Skov/plantager

Karakteristik: Plantagerne er plantet i perioden 1930-40 på sandet hedejord, og de er etableret i "lige linjer" med afdelinger adskilt af gennemgående spor eller veje. Består overvejende af nåletræ, men i de seneste årtier er en stigende del af foryngelsesarealerne tilplantet med løvtræ.

 

Særlige kvaliteter: "Skovensomheden" betyder, som for andre skovarealer, at områderne flittigt benyttes til gåture/rekreative formål. Det vurderes, at den variation, som løvtræsarealerne efterhånden giver, vil forbedre den rekreative værdi af plantagerne. Det er aktieselskabsplantager med en meget bred, lokal ejerkreds, og plantagerne/deres ejere er derfor en del af sognets foreningsliv. 
 
Stabilitet: Plantagearealerne er fredskov og derfor stabile. Træartssammensætningen vil sandsynligvis ændre sig mod mere løvtræ.
Sårbarhed: Ikke sårbare, jf. ovenfor.
 
Offentlige planer og lokalsamfundets muligheder
 
Amterne - og for Lydum sogn Ribe amt - har hovedansvaret for planlægningen i det åbne land, for byudvikling, for den overordnede trafikstruktur, for service, for beskyttelse af naturressourcer mv., og det er områder, som alle har større eller mindre betydning for regionens "attraktionsværdier", dvs. om området er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i.
 
Amtets planlægning fremgår af regionplanen. Bestemmelser i kendelsesfredninger, kirkefredninger og Naturbeskyttelsesloven regulerer yderligere de mulige aktiviteter i landskabet.
 
Blåbjerg kommune udarbejder en kommuneplan, der er i overensstemmelse med Ribe amts regionplan. Kommuneplanen er bindende for kommunalbestyrelsen (indtil eventuelt kommuneplantillæg), og lokalplaner er bindende for borgerne. De offentlige bestemmelser vil ofte være af afgørende betydning for lokalsamfundets muligheder.
 
Det åbne land
 
I Lydum sogn er der ingen kendelsesfredede områder. Der er byggelinje omkring Lydum kirke, og områder af sognet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser vedr. å-beskyttelse, højbeskyttelse og § 3-områder.
 
Regionplanen behandler det åbne land under følgende temaer: Landbrugets udviklingsmuligheder samt landbruget og naturen, skovrejsning, indvinding af råstoffer, beskyttelse af naturen samt kulturværdier i landskabet.
Størstedelen af Lydum sogn er udpeget som værdifulde landbrugsområder, hvor der kun i ganske særlige tilfælde må udlægges arealer til ikke landbrugsmæssige formål. Udpegede SFL-områder i sognet begrænser sig stort set til engene i ådalen. Der er udpeget områder som skovrejsningsområde, nemlig det tidligere omtalte smukke agerlandskab med udsigt ud over ådalen samt i to områder syd for Nr. Lydum Plantage, mens der ikke er udpeget områder til indvinding af råstoffer.
 
For Lydum sogn gælder, at ådalens engarealer er udpeget som naturområde og potentielt egnet som vådområde, mens Lydum Plantage og alle de sydvendte skråninger nord for Lydum Å er udpeget som værdifulde landskabsområder. Sammen med større områder uden for sognet er den østlige del af sognet (nord og øst for Lydum by) udpeget som større uforstyrrede landskaber, dvs. sammenhængende områder uden store trafikanlæg, master, møller eller store produktionsanlæg.
 
I regionplanen er der i Lydum sogn ikke udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser. Det er skønnet, at grundvandshensynene er tilgodeset gennem de generelle miljøregler.
 
Amtet har inden for de seneste år påbegyndt en naturkvalitetsplanlægning, men der er endnu ikke færdiggjort naturkvalitetsplaner og fx planlagt/fastlagt "grønne korridorer". Det er amtets opfattelse, at resultatet af naturkvalitetsplanlægningen sandsynligvis vil give anledning til revurdering af bl.a. regionplanens naturområder.
 
I regionplanen er der ikke nævnt bevaringsværdige kulturmiljøer i Lydum sogn, men det henstilles til primærkommunerne, at værdifulde, karakteristiske kulturhistoriske spor og sammenhænge i landskabet skal søges bevaret og om nødvendigt plejet. Blåbjerg kommune er meget opmærksom på Lydum Mølles kulturhistoriske værdi.
 
Byudvikling
 
Regionplanlægningen i Ribe amt har ambitioner om at fastholde et "optimalt" bymønster, så borgerne overalt i amtet sikres en ligelig adgang til offentlig service og til job. Henrik Christoffersen (2003) viser imidlertid, at bymønstertanken ikke længere med fornuft kan anvendes i planlægningen, da bopæl, arbejdssted, uddannelsessted samt sted for indkøb og kulturelle oplevelser ikke er sammenfaldende; det enkelte menneske bevæger sig frit rundt inden for selv meget store afstande.
 
 
Lydum by er ikke direkte nævnt i regionplanen, men findes dog i afsnittet om landdistrikterne under massebetegnelsen "landsbyer". Det er her amtets retningslinje, at der gennem lokalplanlægning i begrænset omfang kan opføres nye boliger og virksomheder i tilknytning til mindre landsbyer, ligesom der kan udlægges arealer til jordbrugsparceller på op til1 ha.
 
Det er også kommuneplanens målsætning at bevare den nuværende centerstruktur, idet der altid skal være byggegrunde til salg i kommunens byzoner - og der er ikke mere plads i Lydum! For Lydum by fastsættes eventuelle nye boligparceller til maks. 1000 m
 
Landdistrikterne
 
I regionplanen er angivet, at landbruget er et af landdistrikternes væsentlige erhverv, både når det drejer sig om forvaltning af naturen og om beskæftigelse! Der er angivet, at der skal gøres en særlig indsats for at bevare butikkerne i de mindre byer - men ikke hvordan! Et aktivt forenings- og kulturliv fremhæves som en attraktionsværdi, arntet vil støtte, men heller ikke hvordan. Amtet anbefaler, at der lokalt gennemføres en grundig debat af, hvilke kvaliteter man ønsker at satse på i den enkelte landsby.
 
I kommuneplanen nævnes bl.a. optimal kommunal service (men placeret i centerbyerne), opkvalificering af arbejdsstyrken, velfungerende offentlig transport, bømepasningsgaranti samt attraktive kultur- og naturtilbud.
 
Industri- og håndværksvirksomheder, turisme (nye arbejdspladser) Regionplanens retningslinjer for området er, at nye virksomheder skal placeres i tilknytning til de større centerbyer - kun håndværk og let industri i landdistrikterne. Amtet har en meget væsentlig kystturisme, som "presser" kystområderne. I regionplanen lægges derfor vægt på at fremme indlands- og "grøn turisme" som fx bondegårdsferie, cykling og vandreture (vej- og stianlæg), lystfiskeri og sejlads. Som forudsætninger nævnes forbedret adgang til det åbne land, overnatningspladser, naturpleje og -genopretning samt information. Kommuneplanen "læner sig op ad" regionplanen og appellerer til lokalt engagement.
 
Konklusion
 
 
Der eksisterer stort sammenfald mellem opfattelserne i de offentlige planer for "det åbne lands" attraktionsværdier og landskabsanalysens resultat, idet analysens værdifulde landskaber i de offentlige planer dels er beskyttet af lovgivning eller udpeget som værdifulde landbrugsområder (driften fortsættes), værdifulde/uforstyrrede landskabsområder og bevaringsværdige kulturmiljøer.
 
De offentlige planer giver meget begrænsede muligheder for Lydum sogn til at forøge eller fastholde indbyggertallet.
 
Der er imidlertid det lyspunkt, at hvis Lydum sogn enten har eller udvikler tilstrækkelige attraktionsværdier, så er pendlerafstanden ikke et problem. Afstanden til amtets "landscenter" Esbjerg er 43 km, til nærmeste "egnscenter" Varde 24 km og til nærmeste "kommunecenter" Nr. Nebel 6 km - dette endda set i lyset af Anne Kaag Andersens undersøgelse (2002), hvor afstanden karakteriseres som vigtig.
 
Planerne giver snævre grænser for etablering af virksomheder i sognet Der må derfor søges udviklet arbejdspladser ved håndværk og let industri og attraktioner/arbejdspladser for grøn turisme - og ikke at forglemme mulighederne for udvikling af nye arbejdspladser i landbruget.
 
 
 
Hvad sker der i Lydum?
De lokale aktører i et lokalområde er borgerne, erhvervslivet, myndighederne og de netværk/foreninger, som dannes. Områdets tilstand og muligheder for udvikling afhænger dels af de enkeltes kreative visioner, dels af evnen til debat og samarbejde, både internt i lokalområdet og med større samfundsmæssige enheder. I Lydum sogn findes ingen myndigheder, ligesom erhvervslivet og andre lignende organisationer ikke er begrænset til sognet. Samarbejdet skal således etableres "ud af sognet".
Hvis beboerne i sognet vil påvirke udviklingen i deres lokalområde og finde mening i den, må både ideer og debat tage et lokalt udspring. Lydum sogns lokale aktører er:
1.   Borgerne/enkeltpersoner, som i meget forskellig grad er kreative, ligesom lysten og evnen til at deltage i debatten er varierende. Borgerne er alle indbyggere (bønder, andre erhvervsdrivende, lønmodtagere, pensionister, børn mv.).
2.   Foreninger/netværk, hvis kreativitet i stor udstrækning afhænger af den (tilfældige) personsammensætning i bestyrelse eller lignende.
 
Som i tidligere tider er der i dag et velfungerende foreningsliv i Lydum sogn. Der er mange foreninger, og ændrer behovene sig, sker der nydannelser eller sammenlægninger. Nye initiativer gennemføres oftest af én eller flere foreninger, selv om idéen fødes af enkeltpersoner eller "informelle institutioner". De enkelte foreninger har begrænset ansvars- og kompetenceområde, og derfor er "Lydum Fællesråd" etableret, et samarbejdsorgan for sognets foreninger. Foreningerne er repræsenteret i det kommunale foreningsnetværk "Blåbjerg på tværs", ligesom det oftest er foreningerne, der skaber andre samarbejder og netværk ud af sognet. Lydum Fællesråd gennemførte i 2002 en spørgeskemaundersøgelse i sognet. Svarprocenten var 48, og nogle af resultaterne fremgår af figuren.
 
Et billede af beboerne i Lydum sogn
Alder 0-20 år = 36%, 21-40 år = 24%, 41-60 år =28%, 0ver 60 år = 12%
Født i sognet: 26%, Tilflytter: 74%
Hvor længe bosat i sognet: 0-5 år = 21%, 6-10 år = 16%, 11-25 år = 25%, over 25 år = 38%
Selvstændige: 23%, Lønmodtagere: 48%, ”Andet” (pensionister, skolebørn mv): 29%
Arbejdssted: I Lydum sogn = 23%, i Blåbjerg kommune i øvrigt = 35%, uden for kommunen = 42%

 

Spørgeskemaundersøgelsen viser stor opbakning til foreningslivet og andre aktiviteter i sognet. 94 pct. angiver ønsker om at deltage i sognets fællesskab, der samler sig om forsamlingshuset, Lydum sogne- og idrætsforening, jagtforeningen, plantageforeningen og Foreningen Lydum Mølle. På trods af den "afvikling", som er nævnt ovenfor, er det lykkes at fastholde "landsbyfællesskabstanken", jf. i øvrigt dette "på trods" i "Fire landsbyer" (P.O. Christiansen, 1980).

Der har længe været data-stue i forsamlingshuset, og der er planer om, at den skal erstattes af en egentlig net-café i møllen, idet Lydum by som et af de første landsbysamfund har fået installeret ægte bredbånd. Det er bl.a. hensigten hermed at give bedre muligheder for nye "lette" it-baserede virksomheder, natur- og lejrskolefaciliteter mv. i møllen.

Det uklare resultat viser, at der er spurgt lidt uprofessionelt om årsagen/eme til bosætning i sognet, men de nævnte væsentlige årsager er:

• Naturen og landskabet.

• Befolkningen er som helhed imødekommende (fællesskabet).

• Er født her ("stedet" er ikke blot noget geografisk/fysisk, men eksisterer også som menneskelig lokalitet/bevidsthedsmæssigt, jf. J. Murdoch m.fl.: The Differentiated Countryside).

• Relativt lave huspriser.

• Ønske om at "bo på landet", tilfældigvis Lydum.

• Arbejde.

Selv om der tilkendegives stor tilfredshed med sognet, som det er nu, er der forskellige ønsker til forbedringer. De hyppigste bemærkninger er:

• Dele af byen (specielt ved enkelte udlejningshuse) ser trist ud, dårlig vedligeholdelse/ almindelig oprydning ønskelig (byforskønnelse).

• Ønske om bedre kollektiv trafik.

• Udbygning af stinet, særligt langs åen (bedre adgang til og "udnyttelse" af landskabet).

• Nye arrangementer/oprettelse af interessegrupper.

• Møllen som egns-museum (levendegør kulturhistorien).

 

 
 
I mange år er der afholdt sportsfest, Skt. Hansfest, vinterfest med revy, juletræsfest, "fællesspisninger" og andre fællesaktiviteter som cykelture, virksomhedsbesøg mv. Lydum har sin egen hjemmeside www.lydum.dk
De offentlige planer begrænser mulighederne for nybyggeri i sognet, men alligevel arbejder foreningerne bevidst med at gøre Lydum attraktiv for bosætning i den eksisterende boligmasse.
Initiativerne, som gennem de lokale foreningerne fører til nye aktiviteter, tager oftest fat på områderne "det fysiske rum" og "det civile samfund" (jf. CFULs analysemodel for et (landligt) lokalsamfund). Først inden for det seneste års tid er der taget fat på området "de økonomiske aktører". Foreningernes initiativer støttes som regel også på forskellig vis af beboere, som ikke er foreningsmedlemmer.
 
Case: Liv i landdistriktet
Antallet af børn og voksne i de aldersgrupper, som er aktive i Lydum Idrætsforening, varierer meget i det lille samfund. Det har imidlertid aldrig været et problem at sikre en stor kassebeholdning i foreningen, og der er økonomisk råderum til nye initiativer. Lokalbefolkningens offervilje ved forskellige arrangementer er imponerende. Da antallet af aktive fodboldspillere i slutningen af 1990erne faldt, fødtes idéen om en "multibane" på det stadion, der ejes af foreningen. Idéen blev drøftet i sognet, Blåbjerg kommune inviteret til orientering/samarbejde. Idéen fik opbakning, fonde søgt, og i løbet af kort tid var projektet gennemført vha. professionelle samt mange lokale borgeres arbejdsindsats - og betalt af foreningsmidler, fonde og Blåbjerg kommune.
 
Lydum - et velfungerende landdistrikt?
 
Det er professor John Brydens opfattelse, at mindst syv forskellige kriterier skal være opfyldt for at vedligeholde eller skabe et velfungerende landdistrikt, jf. kapitlet "Landdistriktsudvikling - et uklart begreb". Hans kriterier er udformet for landdistrikter i et væsentlig større målestoksforhold end et lille, dansk sogn, men hvordan opfylder Lydum sogn kriterierne?
 
1. Befolkningstallet kan knap fastholdes, da boligmassen ikke forøges og antal beboere pr. husstand falder. Aldersfordelingen er i orden, og sognet opfattes af både "indfødte" og tilflyttere som et godt sted at bo og leve i . (Fællesrådets undersøgelse). Relativt mange yngre med kort uddannelse bliver i sognet, færre med længere uddannelse. 
2. Jordbrugsrelaterede arbejdspladser (landbrug/maskinstation) og håndværksvirksomheder er de bærende erhverv for beskæftigede i sognet (23 pct.), mens pendlerne (77 pct.) er beskæftigede i en bred vifte af erhverv. At udvikle "baglandsturisme" i lokalområdet er en væsentlig del af planerne for udvikling.
3. Ikke relevant for et lille dansk sogn og måske slet ikke for velfærdssamfundet Danmark.
4. Tilslutningen til aktiviteterne i sognet giver det indtryk, at beboerne er glade for og stolte af sognets historie og natur. Det er tilsyneladende i stor udstrækning lykkedes at skabe fællesskabsfølelse mellem indfødte og tilflyttere, selv om den enkeltes identitet sandsynligvis ikke nødvendigvis er knyttet til sognet.
5. Sognets jordejere er fortrinsvis få store fuldtidsbrug med animalsk produktion, men der er flere små hobby/fritidslandbrug. De "økonomiske" netværk eksisterer/breder sig ud over sognets grænser.
6. Der er både negative og positive eksempler på samarbejder eller mangel på samme mellem kommunen og lokale ngo'er (fx regionplan/kommuneplan og lokale ønsker samt Lydum Mølle-projektet).
7. Lydum sogn er et meget lille lokalområde, hvis udvikling nødvendigvis må være meget afhængig af udefrakommende investeringer og beslutninger. Der sker imidlertid nogen udvikling med baggrund i egen vilje på egne præmisser, med lokale investeringer og lokal beslutningsdygtighed, og der er gode eksempler på understøttelse af lokale og regionale kræfter.
 
Selv om der eksisterer konflikter og mange uløste opgaver, kan det konkluderes, at Lydum sogns "helbred" i øjeblikket er relativt godt. Der er, i øvrigt sammen med kommunen og "regionen" som helhed, problemer med stagnerende befolkningstal, ligesom der for at fastholde helbredet - igen sammen med "regionen" - skal skabes bedre muligheder for nye arbejdspladser, der kan fastholde veluddannede unge. Sognets afgørende styrke er det lokale sammenhold, organisationsevnen og den lokale debat. Det er netop en af Annette Aagaard Thuesens hovedkonklusioner ("National rural policies and entrepreneurship in the rural context"), at den lokale debat og det lokale sammenhold er meget vigtig for udvikling - og gennem debatten at få forklaret/overbevist lokalbefolkningen om, at det er til alles fordel. Vi gør kun noget, der giver os fordele!
 
Landsbyfællesskabsfølelsen lever i Lydum og er et godt grundlag for en udvikling af et fortsat levende sogn. Udviklingen kan selvfølgelig ikke foregå uafhængigt af det omgivende samfund, men det grundlæggende spørgsmål "Hvad er det egentlig, vi vil med sognet?" er blevet stillet, og mange levedygtige idéer fødes i fællesskabet.
I september 2003 oprettedes en ny forening "Foreningen Lydum Mølle" med det formål at overtage og udvikle den gamle vandmølle/foderstof. P.T 2023 er der indtil nu investeret over 8 mill. kr fra Fondsmidler i den gamle mølle, og der sker hele tiden nyt.
I 2019 dannedes en landsbyklynge (Trekløver Vest) sammen med Kvong og Lunde. I samme ombæring, blev der også sammensat en fælles udviklingsplan for de 3 sogne.
 
I efteråret 2021 blev Lydum Gamle skole solgt til Galleriejer Tobias Posselt fra Berlin. Det hedder nu "Galleri Kajetan", og der bliver investeret ret store summer i TOTALRENOVERING af vores gamle skole. Første udstilling er planlagt til d 10 juni 2023 i den gamle gymnastiksal.
 
 
Litteratur
Andersen, Anne Kaag (2002): Kan rekreative områder tiltrække nye indbyggere?
Blåbjerg kommune. Kommuneplan 2011.
Bryden, John (2004): Rural Policy at a Crossroad in Europe.
CFUL (2003): Landdistrikter i Danmark - i nye tider.
Christensen, Palle Ove (2004): Landsbyliv.
Christoffersen, Henrik (2003): Det danske bymønster og landdistrikterne.
Debatoplæg Ribe amt (2004): På vej mod år 2016.
Jørgensen, lån; Primdahl, Jørgen og Stahlschmidt, Per (1997): Landskabsplan for Kvols-Kvosted – Analyse af dynamik og værdier i et midtjysk landbrugsområde. 
Jørgensen, lån; Primdahl, Jørgen; Stahlschmidt, Per; Jørgensen, Morten Bach; Christiansen, Henrik og Primdahl, Kirsten (2004): Kollektiv naturplan Odderbæk.
Kortmateriale GI
Kristensen, H.K. (1958): Nr.Nebel og Lydum sogne.
Ribe amt (2003): Regionplan 2012.
Spørgeskemaundersøgelse Lydum Fællesråd (2002).
Stahlschmidt, Per (2001): Metoder til landskabsanalyse.
Tanvig, Hanne, CFUL (2004): Analysemodel for et (landligt) lokalsamfund.
Tanvig, Hanne (2004): Rural Policy at a Crossroad in Denmark.
Thuesen, Annette Aagaard (2004): National rural policies and entrepreneurship in the rural context.
www.lydum. dk 
 
################### Kort over Lydum Sogn mangler!!!!!!! ####################
 
 
 

Lydum - et sogn i Vestjylland

Lydum Sogn er beliggende i den nordlige ende af Varde Kommune (ca. 5 km. fra Nørre Nebel) og tæller ca. 230 indbyggere.
Det er et sogn med smuk og forskelligartet natur. Den rolige å snor sig gennem sognet,
de frodige marker og plantagerne, hvor krondyr og andet vildt holder til.

Lydum Sogn er beliggende i den nordlige ende af Varde Kommune
Det er det mindste sogn i Vester Horne herred med et areal på kun 1336 ha.